Lærke Thorst Balslev, Interkationsdesigner har sendt os følgende, som fortæller,hvordan QR koder indgår i historiefortællinger med et kunstnerisk udtryk i offentlige rum.
URBAN STORY
Urban Story er et redskab til at dele historier gennem objekter i det
offentlige rum.
Researchen bag projektet har taget udgangspunkt i hvordan husaltre, som
findes i private hjem, anvendes som historiefortæller.
Som rejsende, kan vi være med til at fortælle historier i det offentlige
rum og derved nærme os de medpassagerer, som vi bevæger os rundt med, ved at
give og modtage historier. Teknologien fra QR-scanning, gør det muligt at
uploade historier, udskrive en QR-kode og for til at anvende den på et valgt
objekt, som placeres i det offentlige alter.
HISTORIEFORTÆLLING GENNEM DIGITALE TEKSTILER
Lærke har lavet et stort værk, der har form af en QR kode. Værket vil blive udstillet i Carlsberg Hallerne. Se info nedenfor.
![]() |
QR-kode som patchwork |
Værket tager udgangspunkt i patch-work traditionen, hvor sengetæpper var bygget
op af familiens aflagte klæder. Efter års slid og brug af familiens tøj, kunne
kvinderne i familien genbruge stumper fra tøjet og sammensætte det til nye
mønstre. På den måde indtog sengetæppet rollen som visuel fortæller af de
begivenheder og historier fra familens gøren, som hvert stykke tekstil kunne
berette om.
Værket konfronterer og kommenterer "brug og smid væk" kulturen,
hvor historier købes i stedet for at skabes. Når du scanner sengetæppet, som i
sig selv udgør QR-koden, vil du få adgang til private historier, billeder og
lyd, som alle udgør momenter fra en hverdag.
Hele værket kan ses på udstillingen Rundkant.
Fernisering d. 31. maj 2012. Kl. 17.00.
Carlsberg Hallerne, Ny Tap
Pasteursvej 42
1799 KBH V
Ingen kommentarer:
Send en kommentar